Betingelser

Salgs– og leveringsbetingelser for Ørskovgruppen A/S

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem bestilleren og Ørskovgruppen A/S i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne.

1. Tilbud og aftale

1.1 Tilbud er bindende for Ørskovgruppen A/S i 30 dage fra tilbuddets dato at regne.

1.2 Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Ørskovgruppen A/S.

1.3 Tilbud er betinget af, at arbejdet kan udføres som forudsat i tilbud.

1.4 Med mindre andet er aftalt, bærer bestilleren det fulde ansvar for, at projektet er entydigt og udtømmende beskrevet. Elementer, der ikke er beskrevet, er ikke en del af projektets omfang. Alt meldt ind efter igangsætning - mundtligt eller skriftligt - gælder kun såfremt der kan henvises til dette i en mail, i et tillæg eller lignende.

1.5 Eventuelle ændringer i projektet, ændringer i tidsplan og/eller ændringer i prisaftaler, skal for at være gyldige aftales skriftligt af parterne. Det er bestillerens ansvar at ændringer og tilføjelser er korrekt beskrevet.

1.6 Hvis ikke der foreligger skriftligt godkendt tilbud, udføres al arbejde på tid efter gældende timepriser.

 

2. Pris og betaling

2.1 Alle priser er afgivet i danske kroner ekskl. moms.

2.2 Betalingsbetingelse er fakturadato + 14 dage netto.

2.3 Såfremt der foreligger ubetalte forfaldne fakturaer, kan Ørskovgruppen A/S vælge at indstille arbejdet indtil disse er betalt. Ørskovgruppen A/S kan ligeledes lukke for adgangen til hjemmeside, software og lignende indtil forfaldne beløb er Ørskovgruppen A/S i hænde.

2.4 Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.

2.5 Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner. Ørskovgruppen A/S forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.

2.6 Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Ørskovgruppen A/S berettiget til at kræve betaling for:

  • Ekstraarbejde som følge af at bestilleren foretager flere korrekturer end aftalt i tilbuddet.
  • Overarbejde og andre foranstaltninger som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.

 

3. Levering

3.1 Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med bestilleren, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes for:

  • Bestillerens handling eller undladelse.
  • De i pkt. 8.1 nævnte omstændigheder.

3.2 Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af Ørskovgruppen A/S leveringsforpligtelser fordyres, er Ørskovgruppen A/S forpligtet til at opfylde leveringsforpligtelserne, såfremt bestilleren erklærer at ville betale den af Ørskovgruppen A/S beregnede merpris.

3.3 Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer Ørskovgruppen A/S leveringstidspunktet.

 

4. Betaling

4.1 Betaling skal ske på den dato, der på faktura angives som sidste rettidige betalingsdag.

4.2 Der påløber renter fra forfaldsdagen efter gældende rentelov.

 

5. Ejendomsret, ophavsret m.v.

5.1 Ophavsretten til de af Ørskovgruppen A/S udviklede arbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale, hjemmesider, webshops m.m. tilhører Ørskovgruppen A/S og må ikke uden Ørskovgruppen A/Ss godkendelse overlades til tredjemand.

5.2 Hvad Ørskovgruppen A/S har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe af arbejder, mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen er Ørskovgruppen A/Ss ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.

5.3 Det i pkt. 5.2. omhandlede må alene anvendes til arbejder for bestilleren og opbevares kun efter særskilt aftale herom.

 

6. Forsinkelse

6.1 Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. 3.1. følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.

 

7. Mangler 

7.1 Ørskovgruppen A/S har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.

7.2 Bestilleren er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Ørskovgruppen A/S er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.

 

8. Ansvar

8.1 I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har Ørskovgruppen A/S intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes:

  • Arbejdskonflikter af enhver art.
  • I øvrigt enhver omstændighed som Ørskovgruppen A/S ikke er herre over, såsom brand, vandskader, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation.

8.2 Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 8.1. omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.

8.3 Ørskovgruppen A/S hæfter ikke for bestillerens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand.

8.4 Ørskovgruppen A/S har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Ørskovgruppen A/S sig ansvar over for tredjemand i anledning af bestillernes manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren Ørskovgruppen A/S skadesløs for et sådant ansvar.

8.5 Ørskovgruppen A/S har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer o. lign., som ikke er Ørskovgruppen A/Ss, men som er overladt denne af bestilleren med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder Ørskovgruppen A/S har udført. Ørskovgruppen A/S er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Ørskovgruppen A/S eller hans folk. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.

 

9. Underleverandører og 3. parts systemer

9.1 Ørskovgruppen A/S er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre hos underleverandører, som vil være underlagt tavshedspligt på samme vis som Ørskovgruppen A/S vil være det

9.2 Ørskovgruppen A/S forbeholder sig retten til at viderefakturere eventuelle prisreguleringer fra underleverandører uden forudgående varsel. I tilfælde af ekstraordinære prisændringer, som ligger ud over hvad der kan henvises til udvikling i prisindex og lign., vil Ørskovgruppen A/S i samarbejde med underleverandørerne informere om disse ændringer, med passende varsel.

9.3 Ørskovgruppen A/S er ikke ansvarlig for ændringer og opdateringer i 3. parts systemer, der måtte påvirke driften af en løsning udarbejdet af Ørskovgruppen A/S, og forbeholder sig retten til at viderefakturere eventuelle udgifter, der måtte være forbundet hermed.

 

10. Købeloven

10.1 Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole, ved sælgers hjemting i overensstemmelse med danske værnetingsregler. Den internationale købelov finder ikke anvendelse.

 

11. Persondata

11.1 Bestiller indestår for, at oplysningspligten iht. persondataforordningen over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes for Ørskovgruppen A/Ss løsning og efterfølgende opbevaring af opgaven hos Ørskovgruppen A/S, er iagttaget.

 

12. Hosting

12.1 Hosting defineres fx – men ikke udelukkende – som drift af webhotel, e-mail og ftp herefter benævnt hostingydelsen.

12.2 Ørskovgruppen A/S betjener sig af underleverandører til hostingydelser, og er derfor underlagt salgs- og leveringsbetingelser fra underleverandører. Disse betingelser danner grundlag for Ørskovgruppen A/Ss videresalg af hostingydelser.

12.3 Ørskovgruppen A/S vælger underleverandører som kan dokumentere, at drift og sikkerhed er som forventet, og lever op til de krav som Ørskovgruppen A/S i øvrigt driver forretning efter.

12.4 Hosting er et løbende abonnement, der løber til det opsiges.

12.5 Abonnementet løber fra den dag Ørskovgruppen A/S aktiverer hostingydelsen fx påbegynder etablering af hjemmeside.

12.6 Abonnementsperiode fremgår af faktura.

12.7 Hostingabonnement kan opsiges til udløbet af en periode med 40 dages varsel. Eventuel restperiode refunderes ikke. Såfremt kunden bringer en aftale med Ørskovgruppen A/S om vedligeholdelse af den hostede hjemmeside til ophør kan Ørskovgruppen A/S opsige hostingabonnementet med et varsel på 7 kalenderdage. Såfremt kunden - trods et betalingskrav på 7 kalenderdage - ikke betaler en forfalden ydelse til Ørskovgruppen A/S, kan Ørskovgruppen A/S ophæve hostingabonnementet med øjeblikkelig virkning.

12.8 Opsigelse af abonnement skal ske skriftligt på mail eller pr. normal post.

 

13. Tavshedspligt og referencer

13.1 Ørskovgruppen A/S forpligter sig til ikke at videregive oplysninger, som kommer til hans kendskab i forbindelse med udførelse af konkrete opgaver og om samarbejdet i øvrigt, til tredjepart.

13.2 Ørskovgruppen A/S har ret til i markedsføringsøjemed at opgive bestiller samt projektet som reference, herunder at vise grafisk materiale og kodeeksempler.

 

14. Råmaterialer, trykprøver og lignende

14.1 Ørskovgruppen A/S forpligter sig til at opbevare råmaterialer, trykprøver og lignende i minimum 5 år efter levering har fundet sted, hvorefter al materiale destrueres. Det gælder både fysiske og elektroniske materialer.

 

15. Tvister

15.1 Enhver uløselig uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret ved de almindelige danske domstole ved Ørskovgruppen A/S’ hjemting.

 

Ret til ændringer forbeholdes.

 

Senest ændret: Januar 2026

Ørskov Gruppen A/S